Lions Club Varde har ansvaret for ferieboligerne ved Henne Strand.

IMG_1964

Indretning: Grundplanen i de 4 boligere er principielt ens, men indretningen er forskellig. Lejlighed 1 er i efteråret 2010 indrettet specielt til personer med sværere handicap, som har behov for rådighed over en loftlift fra soveværelse til bad/toilet. Herved er antallet af sovepladser reduceret med en, ligesom lejlighedens sauna er nedlagt og erstattet af et depotrum med bl.a. garderobeskabe (se foto og skitse over lejligheden). Lejlighed 2, 3 og 4  er ens indrettet. Der er 2 værelser, hver med 2 enkeltsenge hvoraf den ene er en hospitalsseng. Der er rullemadras, dynetæppe og hovedpude til hver seng. Der er liftskinne i loftet i det værelse, hvor hospitalssengen står. I lejlighederne er en sauna. Der er en transportable lift i lejlighed 1. (Se fotos fra lejlighederne).

 

Skitse __lejlighed _1

Alle lejlighederne har kombineret stue og køkken. I stuen er fladskærms-TV, stereoanlæg og brændeovn. Køkkenet er udstyret med det mest nødvendige til almindelig madlavning. Der er et stort handicapvenligt badeværelse/toilet.

 

 

 

 

 

Der hører 2 terrasser til hver lejlighed. En mod havet - på den er der havemøbler og en fast bænk. En på modsatte side af huset - på den er der fast grillbord og fast bænk.

Dsc _0008

 

Dsc 01346

 

Dsc _0003

Udlånsperiode: Boligerne stilles til rådighed for en uge af gangen. Indflytning fra lørdag mellem kl. 10 og kl. 12. Udflytning den efterfølgende lørdag inden kl. 10.

Husdyr: Husdyr må ikke medbringes. Blinde med førerhund kan - efter særlig tilladelse - tildeles en feriebolig (Kontakt Lions Club Varde).

Rygning: Mennesker med allergi skal også kunne anvende boligerne. Derfor er RYGNING FORBUDT. Rygning foregår udenfor.

Telefon: Der er ikke telefon i boligerne. Det anbefales at medbringe en mobiltelefon.

EL-forsyning: Lys er altid tilsluttet. Øvrig strøm (komfur, varme, sauna, varmt vand) betales af beboeren med 10-krones mønter i måleren i entréen. Brugsanvisning findes ved måleren. Det er ikke tilladt at medbringe varmeapparater eller blæsere.

Beboerne skal medbringe:

  • Sengelinned og sengetøj til evt. opredning på sovesofaen i stuen.
  • Evt. ekstra tæpper samt nødvendigt, personligt handicapudstyr (segl til lift, vådliggerunderlag osv.)
  • Viskestykker, håndklæder, karklude, gulvklude, toiletpapir og køkkenruller.
  • Rengøringsmidler til: Opvask, gulvvask og badeværelse.

Rengøring: Boligerne skal afleveres i rengjort stand (som de blev modtaget). Slutrengøring kan bestilles hos boligernes faste rengøringshjælp (nummer på opslagstavlen) og betales direkte til denne.

Kørselsvejledning: Følg vej nr. 465 gennem Henne Stationsby helt til Henne Strand. Fortsæt lige ud gennem byen indtil den store P-plads med udsigt over Vesterhavet. Vend ryggen til havet - og man vil se boligerne som på billedet herover. Der er 4 P-pladser reserveret beboerne i Lions boligerne. 2 helt oppe ved boligerne og 2 lige neden for boligerne. 

Postadresse: Lions ferieboliger Fasanvej 18  +  lejlighedens "bogstav": Bolig 1: 18 J, bolig 2: 18 I, bolig 3: 18 H, bolig 4: 18 G. 6854 Henne Strand.

LIONS FERIEBOLIGER

Lions råder over i alt 7 ferieboliger. Fordelt med 3 huse på Årø og 4 lejligheder ved Henne Strand.

Ferieboligerne er anskaffet ved hjælp af overskud fra de syd- og sønderjyske Lions-clubbers store Julelotteri - i samarbejde med JydskeVestkysten. Julelotteriet ophørte i 2007. Julelotteriforeningen blev nedlagt i foråret 2010 og afløst af foreningen "Lions Feriehuse".

Foreningens formål er at videreføre den hidtil udøvede Lions-aktivitet med udlån af ejendomme til ferieformål for værdigt trængende medborgere.

Ferieboligerne udlånes GRATIS - sædvanligvis for en uge af gangen (lørdag - lørdag) i perioden fra marts til oktober - til medborgere bosat i et af de deltagende Lions-clubbers geografiske områder. Hvilke Lions klubber, der er medlem af foreningen kan variere fra år til år.

Ansøgningen om tildeling af en feriebolig sendes til den lokale lionsklub. I Esbjerg til:

esbjerg-strandby@lions.dk

Husene på Årø forvaltes af Lions Club Haderslev og lejlighederne ved Henne Strand forvaltes af Lions Club Varde. 

Årøhusene 

Aarohusene 

Lions Club Haderslev har ansvaret for ferieboligerne på Årø

 

 

 

Udlejningsperiode: Lejlighederne stilles til rådighed for en uge af gangen - lørdag til lørdag. Strøm til lys er gratis, mens der skal betales for forbrug af strøm til komfur og opvarmning. Færgebillet til Aarø sker ligeledes for egen regning. 

Sengepladser på Aarø - A og B-huset: Soveværelse: 2 hospitalssenge. Kammer: 2 hospitalssenge. Stue: dobbelt sovesofa. Der er handicap-badeværelse i husene.

Sengepladser på Aarø - C-huset: Soveværelse: 2 hospitalssenge og briks. Stue: dobbelt sovesofa. Der er handicapbadeværelse i huset.

Ansøgning: sker til den lokale klub i nærområdet. I Esbjerg til:

esbjerg-strandby@lions.dk